Et godt budskab – men lang

boganmeldelse

Et god budskab - men lang

USA's tidligere præsident Bill Clinton har sammen med den verdensberømte krimiforfatter James Patterson, skrevet en krimi, hvor USA's præsident en dag bliver væk.


Image

Forfatterparret Bill Clinton & James Patterson, der står bag bogen 'Præsidenten er forsvundet'. Billede: David Burnett.

Alexander Sennels

Den amerikanske præsident Jon Duncan er blevet indkaldt til en høring i et særlig undersøgelsesudvalg i Repræsentanternes Hus, som er et fup-udvalgsmøde præsidenten øver med sine rådgivere i Roosevelt-værelset.

Præsidenten bliver beskyldt for at samarbejde med en terrorist ved navn Suliman Cindoruk, der kommer fra en terrororganisation ved navn Den Hellige Krigs Sønner, forkortet HKS. 

Bogen, jeg snakker om, hedder ‘Præsidenten er forsvundet’ og er skrevet af den verdens berømte krimiforfatter James Patterson i samarbejde med tidligere præsident Bill Clinton. 

 Bogen begynder med det før omtalte fup-udvalgsmøde, der er meget langtrukken, men hvis man ser bort for dette, er bogen en ganske udemærket en af slagsen. 

Tidligere præsident Bill Clinton og den verdens berømte krimiforfatter James Patterson i et interview om deres nye bog 'Præsidenten er forsvundet'. Video: Gyldendals YouTube-kanal

Mødet med Augie 

Præsidenten forsvinder fra Det Hvide Hus. Han kører væk, hvorefter han tager til baseballkamp, hvor han skal mødes med en person ved navn Augie, der er en af hovedarkitekterne bag en virus ved navn ‘Dystre Tider’. Og nu ved vi, det er point of no return. 

 Augie og hans samarbejdspartner Nina er hovedarkitekterne bag ‘Dystre Tider’, men efter baseballkampen dræber Secret Service Nina. Og nu er Augie den eneste, der kan hjælpe med virussen. 

 Efter begivenhederne på baseballstadionet følger nogle hektiske dage, hvor nogle af USAs dygtigste IT-eksperter prøver at løse virussen og afværge det hidtil største cyber-angreb, der ville ramme USA. 

Vandværket nær LA 

En anden virus rammer det største vandværk i Californien nær Los Angeles, som pumper to milliarder liter vand i døgnet ud. Ved siden af vandværket sker en biologisk eksplosion, der rammer vandværket, men vandværket lukker ikke ned efter normale sikkerhedsprocedurer pga. virussen.  

Nogle af rådgiverne mener, at de skal sende deres skarpeste IT hjerner over på vestkysten for at få virussen standset. Mens præsidenten mener, at de ikke skal rejse, fordi han tror det er en afledningsmanøvre. 

Image

Tidligere præsident Bill Clinton til et vælgerarrangement i 2016 for sin kone Hillary Clinton. Billede: Gage Skidmore, Flickr

En optimistisk fremtid

Bogen slutter med en optimistisk tale fra præsident Duncan, i en lidt Obama-agtig stil, hvor han taler om verdens tilstand samt en reformering af det amerikanske retssystem. 

Man kan tydeligt mærke, at det er en (eks)præsident (med henvisning til bogens forfatter Bill Clinton), der har noget på hjertet, og i øvrigt med en mere kønsligestillet magtelite, hvor både vicepræsident, hans stabschef, CIA - og FBI-cheferne er kvinder.  

Et godt budskab - men lang

Grunden til, at jeg synes at man skal læse bogen er, fordi selve kernen bogen er bygget op om, nemlig cyberangrebet, er meget relevant for vores tid. Det har også sat en række tanker i gang hos mig personligt om, hvor sårbare vi i Danmarks eksempelvis er over for et lignede cyberangreb. 

Bogen er forholdsvis lang, og kan derfor godt være lidt tung at komme igennem, så hvis man fjerner 100-150 sider, vil jeg være mere tilfreds og anbefale den i højere grad til andre. 

Da jeg ikke er den store krimifan, har jeg ikke så meget at sammenligne bogen med. Jeg synes, at man skal læse bogen for at få et indblik i, hvad der sker hos verdens mest magtfulde mand i en krisetid og ikke for den store spændings skyld. 

    Fakta om bogen

    'Præsidenten er forsvundet' er skrevet af James Patterson og Bill Clinton. Dens original titel er 'President is Missing'. Bogen udkom på Gyldendal i 2018 til en vejledende udsalgspris på 245,95 kroner. 

    Køb bogen hos Saxo.com, Bogreolen.dk eller på Gyldendals hjemmeside.

    Del denne post

    Tilbage