I Et spørgsmål om kultur stiller kunsthistoriker Merete Sanderhoff spørgsmålstegn ved kulturens rolle i det danske samfund. Bogen sætter tankerne igang, men der er - desværre - også nogle fodfejl.

»Vi kan undvære konsulenter. Vi kan undvære (..) Ledere, mellemledere - alle dem, der intet bedriver, ud over at lave den ene rapport efter den anden« er noget af det forfatter Knud Romer gerne vil have mindre af. Billede: Gads Forlag

Kultur. Et spørgsmål. Et spørgsmå om kultur hedder Merete Sanderhoffs nye bog, der stiller 5 forskellige spørgsmål til 42 kulturpersonligheder herhjemme. Bogen sætter kulturen under en lup i en tid, hvor udlandske streamingtjenester udfordrer DR og dansk produceret indhold. Og ikke mindst en årlig besparelse på 2 procent fra Løkke-regeringerne II og III (2015-19) der sætter kulturinstitutioner under et voldsomt pres.

Men hvilken rolle spiller kultur i et moderne samfund som det danske? Og - ikke mindst - hvilken rolle skal kulturen spille i fremtiden? Er kulturen grundpillen i samfundet eller flødeskummen på toppen af lagkagen?

Det er noget Merete Sanderhoff prøver at undersøge i bogen Et spørgsmål om kultur, hvor hun stiller fem spørgsmål; ‘Hvilket kulturelt danmarkskort vil du gerne give videre til de kommende generationer?’, ‘Hvordan afspejler det sig i den praksis, du står for?’, ‘Har vi brug for armslængden i forvaltningen af kultur?’, ‘Hvad kan vi undvære i det danske kulturlandskab?’ & ‘Hvordan kan kulturen opnå en øget vægt på den politiske dagsorden?’

Genial og enorm kedelig

Scenen er nu sat, og læseren kender de fem spørgsmål der er bogens røde tråd. Men når det er sagt, er de fem spørgsmål både geniale og enorm kedelige. De er geniale, fordi man ved at alle de 42 kulturpersonligheder der bliver interviewet bliver stillet præcis de samme spørgsmål.

Forfatteren argumenter, for at det er de samme fem spørgsmål til alle med følgende udtalelse: »Tilgangen er ikke journalistisk med kritisk borende spørgsmå. Mit greb har været at give folk mulighed for at tale ud og lade det være op til læseren at foretage sine egne vurderinger af folks argumenter og standpunkter.« (s. 12)

Jeg kan fuldt ud forstå forfatterens argumentation, fordi så undgår man fra forfatterens side, at man enten stiller partiske spørgsmål eller nogle mere kritiske spørgsmål til nogle specifikke personer. Men som læser af bogen bliver det enormt kedeligt at skulle tygge sig igennem de samme fem spørgsmål igennem hele bogen.

Når præmissen fra forfatterens side er de samme fem spørgsmål, bliver det alt i alt en god bog, men der er bare et af spørgsmålene der efter min mening kunne undværes.

Ét spørgsmål mindre

Der er fem spørgsmål, men efter min mening kunne det sagtens koges ned til fire. Efter min mening kunne det fjerde spørgsmål ‘Hvad kan vi undvære i det danske kulturlandskab?’ sagtnes undvære, fordi der kun er få der kommer med reelle bud på, hvad der kan undværes.

De to, der efter mening, kommer med relevante bud på, hvad der kan undværes er Kasper Holten (teaterchef for Det Kongelige Teater) og forfatteren Knud Romer. Kasper Holten er træt af de mindre teater brokker sig over Det Kongelige Teater, han siger »Du vil aldrig høre Det Kongelige Teater sige, at man burde fjerne støtten til et lille gruppeteater. Men man kan sagtens forestille sig en situation, hvor et lille gruppeteater brokker sig over, at Det Kongelige Teater får for mange penge. Det ville jeg ønske, at vi i dansk kulturliv kæmpede sammen«.

Eller Knud Romer der gerne vil have færre ‘Djøf´ere’, »Vi kan undvære pampere. Vi kan undvære konsulenter. Vi kan undvære meritokratiet. Ledere, mellemledere - alle dem, der intet bedriver, ud over at lave den ene rapport efter den anden om arbejdsgange og fyre folk. Det er dem, der administrerer kulturen uden selv at frembringe noget indhold.«

De andre der bliver stillet det samme spørgsmål, prøver at svare udenom, fordi de ikke vil være ‘smagsdommere’ eller sige hvad der er ‘rigtigt’ eller ‘forkert' kunst.

Hvis vi kigger lidt på, hvem Merete Sanderhoff har valgt at interviewe, synes jeg at hun formår at ramme „bredt”. Og med „bredt” mener jeg at hun både formår at have de ledende kulturpersonligheder med, såsom Maria Rørbye-Rønn, Kasper Holten, Rane Willerslev osv., men hun formår samtidig at have de nyere kunstnere med såsom Jeannette Ehlers, Elizabeth S.-L. Holsten, Thore Davies osv.

Hun formår at have udøverne med, som er dem der skal omsætte politik til handling, skaberne, som er dem der skaber kunsten og beslutningstagerne - politikere og lederne af fondene. Det skaber en god fordeling, så man føler, at man kommer hele vejen rundt.

En bog der sætter tankerne igang

Når alt det er sagt, synes jeg, at bogen er en glimrende bog, der for læseren til at reflekterer over kulturens betydning, for samfundet og det enkle menneske. Jeg er helt klart blevet klogere, og jeg har lyst til at blive klogere på emnet. Efter man har læst bogen, forstår man at kunst og kulturen ikke bare er flødeskum på toppen af samfundskagen, men er en af grundpillerne til et dannet og moderne samfund.

Merete Sanderhoff formår ganske glimrende at tage læseren med op i helikopteren, og fortæller igennem relevante interviews de massive udfordringer, kulturen står over for. Man får samtidig bud på hvordan fremtidens ‘kulturelle danmarkskort’ skal se ud.

Alt det gør hun i en let og overskuelig med et dejligt sprog, og i den fine indledning bliver man klogere på de forskellige love - heriblandt museumsloven osv. - så man føler sig godt klædt bogen til de 42 interviews.

Så herfra kan kun komme en varm anbefaling.

Fakta om bogen

Et spørgsmål om kultur er skrevet af kunsthistoriker og forfatter Merete Sanderhoff, der til daglig arbejder ved Statens Museum for Kunst. Bogen er udgivet på Gads Forlag og udkom den 11. juni 2019. Bogens sidetal lyder på 276 sider.

Du kan købe bogen på Saxo.com, Bogreolen.dk eller arnoldbusck.dk