En aldrende Albright

boganmeldelse

En aldrende Albright

Fra bestyrelsesposter til brocher. Madeleine Albright stoppede som udenrigsminister i 2001 i en alder af 63 år. Hun vil ikke gå pension. Hendes nye bog handler om, hvilket alsidigt liv hun har haft siden da. Er destinationen helvede? Kun for de kvinder der ikke hjælper andre kvinder, hvis du spørger Albright.

Image
Madeleine Albright, USA's udenrigsminister fra 1997-2001, i 2013. Billede: Commonwealth Club via Flickr
Alexander Sennels

”There is a special place in hell for women who don’t help other women”. Det er et berømt citat, som er printet på et Starbucks-krus. Citatet stammer fra USAs tidligere og første kvindelige udenrigsminister Madeleine Albright. Den 83-årige tidligere udenrigsminister er netop aktuel med erindringsbogen Helvede og andre destinationer med undertitlen - erindringer fra det 21. århundrede.

20. januar 2001 overdrager Madeleine Albright det amerikanske udenrigsministerium til Colin Powell. På det tidspunkt er hun 63 år gammel. Hun har på det tidspunkt tjent 4 år som USAs FN-ambassadør og 4 år som udenrigsminister under den demokratiske præsident Bill Clinton. Hun ved ikke, hvad hun skal, men hun vil i hvert fald ikke gå på pension. Det er hendes liv fra hun stopper som udenrigsminister frem til i dag, bogen handler om.

Et berømt citat fra den tidligere udenrigsminister Madeleine Albright.

Hvis man ikke vil være pensionist, hvad så?

I USA er det kun tidligere præsidenter, der får en livslang pension betalt af staten. Alle andre ministre må ud at finde sig et nyt job. Madeleine Albright beslutter sig, på opfordring, at starte et konsulentfirma sammen med Wendy Sherman, Jim O’Brien og Carol Browner under navnet The Albright Group, forkortet TAG. De vil hjælpe samfundsansvarlige virksomheder med at blomstre, så tobaks- og våbenindustrien var afskrevet på forhånd.

Konsulentvirksomheden var ikke det eneste Albright tog fat på, da hun stoppede som udenrigsminister. Hun gik også ind i bestyrelsen for børsen i New York, New York Stock Exchange (NSE). Bestyrelsesarbejdet varede dog kun i to år, fordi hun i 2005 valgte at forlade bestyrelsen grundet Richard Grassos store lønpakke på omkring 140 millioner dollars, som hun tog afstand fra.

Albrights hjerte banker for ungdommen og demokratiet

Albright bruger ikke kun sin tid på hendes konsulentfirma og store bestyrelseshonorarer. Hun er også interesseret i ungdommen og fremtiden. Det er derfor hun er professor på George Town Universitet, der ligger i hovedstaden Washington D. C., hvor hun bliver kaldt ’Maddy’.

De studerende på universitet er ikke de eneste unge, Madeleine Albright kæmper for. Det er også den unge og kommende generation i politik, hun kæmper for. Albright var selv til stede ved demokraternes konvent i 2004, hvor den ukendte senator Barack Obama holder sin tale. Fascineret fan bliver hun ikke fra starten. I primærvalgkampen i 2008 støtter hun Hillary Clinton, som demokraternes præsidentkandidat. Men da hun erkender sit nederlag til den unge Illinois-senator, støtter hun Obama helhjertet resten af valgkampen.

Demokratiet har også en særlig plads i den forhenværende udenrigsministers hjerte. I 2001 da hun forlader sin ministerpost bliver hun tilbudt en post hos National Democratic Institute (NDI), og ”sekundet efter sagde jeg ja”, som hun skriver i sine erindringer. Organisationen arbejder for demokrati. Den blev grundlagt i begyndelsen af 1980’erne, hvor tænkningen på den tid var, at totalitære styrer knuste deres oppositioner. Igennem NDI lærer hun også den tidligere Vietnam-veteran og kendte Arizona-senator John McCain at kende.

Budskaber gennem brocher

Angela Merkel er kendt for sine mange jakker, Thatcher var kendt for sin gennemførte stil og Albright er kendt for hendes brocher. Hver politiker har sit personlige kendetegn, og for Albright er det brocherne. Hun havde altid et budskab med sine brocher, en stikpille til den aktuelle situation. Hvis hun syntes, at fredsforhandlingerne i Mellemøsten gik for langsomt, var det en slange, der klædte hendes jakke.

Alle hendes brocher igennem tiden er blevet til bogen Read my pins, der ikke er udkommet på dansk. Da hun blev forelagt idéen om at skrive en bog om hendes brocher, var hun ikke just positiv. Hun mener, at kvindelige politikere i højere grad bliver vurderet ud fra deres tøj end deres mandelige kollegaer. ”Jeg var ret sikker på, at Henry Kissinger ikke var i gang med at komponere en ode til sine slips, og at James Baker ikke var på vej til at skrive en bog om sine pæneste jakkesæt”, som hun komisk skriver, da hun første gang bliver præsenteret for idéen om bogen.

Bogen om hendes mange brocher er ikke den eneste bog, hun har skrevet siden hun stoppede som minister. Hendes forfatterskab har også budt på mere seriøse titler, blandt andet om hendes tid som udenrigsminister Madame Seceratary og Vinter i Prag, som handler om hendes barndom og første 11 år af hendes liv, som barn under Anden Verdenskrig.

Almindelig biografi med et glimt i øjet

Madeleine Albright har skrevet en udmærket biografi, som desværre ikke overrasker. Det er så at sige en helt almindelig og jævn politikerbiografi om et liv efter politik. Sjove bemærkninger er der heldigvis blevet plads til, så man kommer til at trække på smilebåndet. Jeg synes, at hun springer meget rundt i begivenheder. Det ene øjeblik handler det om hendes bestyrelsesarbejde, det andet øjeblik hendes brocher. Lidt kronologi vil derfor være at foretrække. Bogen er jævn med pil op, for de sjove bemærkninger, så det ikke bliver knas tørt.

Fakta om bogen

Helvede og andre destinationer - erindringer i det 21. århundrede udkom på Gads Forlag den 29. maj i år. Den er skrevet af USA's tidligere udenrigsminister Madeleine Albright og er på 424 sider.

Del denne post

Tilbage